|
Nogle enkle normer og spilleregler!
(Hent
nedenstående tekst i PDF-format - klik
her )
For at sikre, at
alle har et ensartet billede af, hvad medlemmerne må og hvad der
ikke er tilladt etc., vil bestyrelsen give nogle enkle spilleregler
for foreningens arbejde. Spillereglerne vil altid stå på hjemmesiden
og vil blive rettet efter behov.
Da vi ønsker at
være en troværdig samarbejdspartner for Gardehusarregimentet med
flere – herunder at komme i betragtning til at benytte materiel, som
ellers skal bortskaffes – er det vigtigt, at vi har klare holdninger
og normer for, hvordan vi agerer i foreningen og lever op til dem.
Derfor disse spilleregler.
Ved hvervning af
medlemmer må der ikke loves ting, som vi ikke kan stå inde for. Det
er en god idé, at spillereglerne udleveres til dem, der måtte være i
tvivl om disse.
Rygtedannelser og
uklarheder skal imødegås straks således, at vi får afklaret
eventuelle misforståelser, inden de vokser sig til reelle problemer.
Derfor vil vi
gerne gøre dette tydeligt:
|
1.
”Ved indmeldelse "får" man et køretøj tildelt”.
|
|
NEJ – det
gør man IKKE,
… men man
kan tilkendegive en særlig interesse for et givet køretøj, -
og når der er et ”hold”, går de i gang med at renovere og
vedligeholde køretøjet. Holdet har samtidig ret til at
medtage køretøjet til aktiviteter, som er godkendte af
bestyrelsen. At man har sagt ”ja” til at passe et køretøj
betyder IKKE, at andre medlemmer ikke kan benytte køretøjet.
Alle køretøjer tilhører GHRVPK, og kan benyttes af alle
medlemmer.
Køretøjerne kan dog ikke betjenes under kørsel, uden at man
er omskolet til de pågældende køretøjer. Vi vil løbende
foretage omskoling af medlemmer i det omfang, det er muligt.
Ikke omskolede medlemmer kan naturligvis hjælpe til med
pakning, vartning etc., når vi er på træf og andre
aktiviteter.
Det er
med andre ord IKKE som i forsvaret, hvor en besætning
kvitterer for modtagelsen af et køretøj, og dermed har
eneret over dette.
|
|
2. ”Når vi har istandsat køretøjerne, bliver de bare hentet
til Tøjhusmuseet eller Hærens Kampskole”.
|
|
Nej –
det gør de ikke (i så fald skulle vi jo ikke have ret mange
af vores køretøjer, idet de faktisk ER istandsat).
Tøjhusmuseet og Hærens Kampskole har og får køretøjer
direkte fra Forsvaret, men vi samarbejder gerne med begge
parter (og Jyske Dragonregiments Veteranpanserforening samt
Dansk Militærhistorisk Køretøjs-Forening, DMKF) således, at
vi kan hjælpe hinanden og låne køretøjer til særlige
arrangementer hos hinanden.
Så man
kan roligt klø på med at banke rust, male og renovere de
gamle biler. De bliver hos os selv!
|
|
3. ”Materiel tilgået GHRVPK bliver ikke i foreningen, men
går direkte hjem til enkeltmedlemmer eller andre”.
|
|
Det er
ikke korrekt – alt tildelt og foræret materiel bliver som
hovedregel i foreningen.
Kommer
foreningen i besiddelse af privat doneret materiel, som
legalt kan foræres / sælges til andre, vil det ske gennem
information til alle således, at enhver kan tilkendegive
interesse for det og eventuelt afgive et bud.
Alle
indtægter på materiel, som legalt bortsælges, tilgår
foreningen som hjælp til drift og udvikling af denne.
|
|
4. ”Fast mandskab på køretøjer kan bare køre med
køretøjerne, når de har lyst”.
|
|
Nej –
der kan arbejdes på køretøjerne, når man har lyst, men det
kræver dog aftale og koordination med bestyrelsen, idet der
skal lukkes op i Fredskoven. Adgang til Fredskoven kan kun
ske, når mindst et bestyrelsesmedlem er tilstede og kommer
og lukker op.
Kun
ved faste skruedage og ved forud aftalte arrangementer kan
der blive tale om at benytte køretøjerne til kørsel etc.
Der
kan naturligvis arbejdes på hjemtagne køretøjer, som man
vil. Der er blandt andet derfor, der skal udarbejdes en
rimelig realistisk renoveringsplan i forbindelse med
hjemtagelsen.
|
|
5. ”Man kan bare få et køretøj med hjem til sig selv”.
|
|
Køretøjer kan kun hjemtages med henblik på renovering – og
kun af et etableret hold (mindst tre personer), som skal
udarbejde en plan for, hvornår de forventer køretøjet
færdigt.
Køretøjer, der er hjemtaget, skal ALTID tilbage til
Fredskoven, når renoveringsarbejdet er færdigt, og må ikke
benyttes til private aktiviteter.
Der
skal ALTID foreligge kvittering for hjemtagelse, hvor et
navngivet bestyrelsesmedlem har tilsynspligt på det
pågældende renoveringsarbejde.
|
… og et par vigtige spilleregler, som gælder hver gang, vi er
sammen:
Der skal både
være tid til at skrue og renovere køretøjerne, og at køre i og med
dem, når der er mulighed for det, og være tid til et sjov, socialt
samvær og hygge.
Vi skal bare
altid skille disse ting ad, så vi altid optræder professionelt og
ordentlig og ikke kommer til skade, når vi arbejder og benytter
køretøjerne. Og det hjælper vi hinanden med at holde styr på!
Det er også
vigtigt, at alle har en gyldig og dækkende fritidsulykkesforsikring,
idet der ikke er andre forsikringer, der dækker personskader, der
måtte opstå, når vi mødes omkring køretøjerne.
Vi arbejder dog
på at finde muligheder for en forsikring, som dækker klubbens
aktiviteter, og håber at vi kan indgå aftale om en sådan til en
rimelig pris.
Indtil da: Pas på dig selv og din makker og vær sikker på, at du er
ordentligt forsikret!
På hjemmesiden
vil der altid være en opdateret oversigt, som viser, hvilke
medlemmer, der har påtaget sig at vedligeholde og renovere de
enkelte køretøjer.
På bestyrelsens
vegne
Steen Thomsen
fg. formand
9.
oktober 2007.
|